Globalt netværk
Via vores markedskontorer markedsfører vi Danmark i Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Storbritannien, Italien, Frankrig, USA, Indien og Kina. Vores faste lokale forankring betyder, at vi er helt tæt på turisterne og ved, hvad der driver efterspørgslen fra markedet, og hvordan vores konkurrenter agerer. Markedskontorerne er samtidig vores indgang til at opbygge stærke relationer til transportører, medier, influenter, turoperatører og andre lokale samarbejdspartnere, som bidrager til at markedsføre Danmark.